Debatmøde om fremtidens jordbrug

Begivenhed af Bogcafe’n Smedegade
Smedegade 17, 8700 Horsens, Danmark
Debatmøde om fremtidens jordbrug lørdag den 7. december kl. 12:00
Regeringen har lavet en såkaldt ”trepart” på landbrugsområdet. En løsning som kun i ringe omfang begrænser det industrialiserede landbrugs brug af pesticider, kunstgødning og gylle, og som stadig tillader stor udledning af drivhusgasser. Den sutteklud vi får er en lille smule mere såkaldt urørt natur.
Vi har invitereret Ole Kjærulff Davidsen, formand for ”Frie Bønder – Levende Land” til at komme med et oplæg om, hvordan vi i stedet skaber et jordbrug, i overensstemmelse med naturen.
Et jordbrug, der er økologisk og baseret på harmoni mellem animalsk og vegetabilsk
produktion.
Et jordbrug med fællesskaber og demokratiske ejerformer.

Lidt baggrundsinformation:
Husmandsforeningerne fusionerede i 2003 med Landboforeningerne til det, der i dag hedder ”Landbrug og fødevarer”. Det var der nogle husmænd, der ikke var enige i. De dannede derfor organisationen ”Frie Bønder – Levende Land”.

”Frie Bønder – Levende Land” er en interesseorganisation, der taler de små og naturvenlige landbrugs sag, og arbejder for tættere relationer imellem land og by. Frie Bønder mener, at problemer med miljø, biodiversitet, klima, energi, befolkningsfordeling, arbejdsløshed samt fysisk og psykisk sundhed kan løses ved en radikalt ny landbrugspolitik med en ny strukturudvikling, hvor ejendomsretten spredes på langt flere hænder.

Følg med på facebook Bogcafe’n Smedegad