Når et barn ikke trives i skolen, kan det få store konsekvenser. Barnet modtager ikke tilstrækkelig undervisning og er i risiko for at komme på kanten af klassens fællesskab med den ensomhed og de ar på sjælen, det kan give. Det kan i sidste ende give skolevægring, og det bliver endnu sværere at træde ind over dørtærsklen til skolen.
Men også dem, der er omkring barnet, bliver påvirket: Familierne, der er vidner til et barn i mistrivsel. Forældrene til børn med skolevægring, som må sygemelde sig og måske i sidste ende mister deres job. Lærerne, der står i en umulig situation i de rammer, der er blevet dem givet. Klassekammeraterne, som oplever uro, larm og afbrudt undervisning, når et barn i mistrivsel reagerer på den situation, hun er fastlåst i.
I skoleåret 19/20 havde 9 pct. af skoleeleverne i Horsens Kommune mere end 10 pct. i fravær. Det vidner om, at alt for mange børn ikke trives i skolen og ikke får den hjælp, som de har brug for.
Samtidig lå Horsens Kommune i 2019 næstsidst i tildelingen pr. elev, og vi har en ekstremt lav andel af børn i specialundervisning.
I Enhedslisten mener vi, at vi i Horsens Kommune skal sikre rammerne om en inklusion, der virker. Derudover bliver vi nødt til at erkende, at ikke alle børn passer ind i rammerne af en almindelig folkeskole, og derfor bør vi have gode alternativer. Og vejen til disse alternativer bør være kortere, så vi ikke kommer til at gøre skade på de børn, som er placeret i skoletilbud, der ikke passer til dem.
Derfor mener vi, at udredningen i kommunen skal styrkes, så vi hurtigere finder de børn, som har brug for hjælp, og får undersøgt deres behov til bunds.
Om et barn skal visiteres til et specialtilbud, må aldrig blive et spørgsmål om, om den lokale folkeskole har råd. Det beslutning skal tages ud fra grundige pædagogiske og psykologiske vurderinger.
På nuværende tidspunkt koster det den lokale skole 170.000 kr. at have en elev i et specialtilbud. Vi foreslår at halvere skolens udgift, men at beholde skolernes budget som nu. Resten af beløbet skal betales af en central pulje.
Derved kan den enkelte skole – hvis behovet er der – have dobbelt så mange elever i specialtilbud. Eller de kan bruge pengene på inklusion, der virker: tolærerordninger, holddelinger, børnesamtaler, eller hvad de fagprofessionelle i samarbejde med ledelsen vurderer, at der er behov for.
Dét går Enhedslisten til vag på. Det kommer til at koste nogle penge på kort sigt. Men på længere sigt tror vi på, at det er en god investering. Børnene er vores fremtid, og vi har ikke råd til at ødelægge den.