Så har jeg sundet mig lidt oven på årets budgetforhandlinger, der som altid var intense.
Det tog lidt længere end normalt, og det var en speciel situation, at vi faktisk ikke kendte næste års økonomi, da forhandlingerne startede. KL havde nemlig endnu ikke indgået aftale med regeringen om næste års økonomi i kommunerne.
Alligevel var det meste ved det gamle. Det gælder ikke mindst, da forliget blev præsenteret. Alle forligspartierne viste den samme nærmest rituelle budgetbegejstring, som de plejer.
Jeg var med i budgettet sidste år, men jeg var som den eneste ikke begejstret. Det er jeg selvfølgelig heller ikke i år, hvor Enhedslisten valgte ikke at være med.
Budgettet indeholder både skidt og kanel. Jeg gør rede for meget af det dårlige i artiklen nedenfor. Så her vil jeg sige lidt om det, der trods alt er godt, og hvorfor jeg alligevel ikke er begejstret.
Det er godt, at daginstitutionerne bliver tildelt 6 mio. kr. til bedre normeringer + 1 mio. målrettet socialt udfordrede daginstitutioner. Men jeg kan ikke mønstre rigtig begejstring, fordi daginstitutionerne samtidig bliver beskåret med 3,4 mio. Der er altså reelt tale om 3,6 mio. ekstra, hvilket er godt, men kunne være langt bedre.
Det er godt, at skolerne bliver tildelt 5 mio. kr. Men jeg er ikke begejstret, for tildelingen er kun for 2020 – den fortsætter ikke de kommende år. Samtidig bliver skolerne skåret med 4 mio. næste år – og det fortsætter til gengæld! Så hvis ikke der afsættes penge næste år, så falder skoleområdets budget med over 10 mio. i 2021.
Det er godt, at der kommer flere penge til ældre og handicappede. Men jeg er ikke begejstret, fordi pengene kun lige dækker de serviceforringelser på 13 mio., som udvalget allerede har sendt i høring. Forhåbentlig kan de sløjfes nu – i hvert fald for i år. For nogle af pengene er kun for 2020 og bortfalder i 2021. Derudover bliver også dette område beskåret med 1/2 % hvert år. Så der bliver næppe penge til nogen forbedringer.
Det er svært at have noget imod, at der bliver en temadag om SFOerne. Men det virker tyndt, når Enhedslisten pure fik afvist vores forslag om at nedsætte SFO-taksten. Vi har en af de højeste i landet på 1824 kr. – og SFO-taksten dækker 92% af den reelle udgift ved en SFO-plads. Det betyder, at kommunen næsten ikke bidrager. Det betyder også, at en plads i SFO koster stort set det samme som at gå i børnehave, selvom det er langt færre timer.
Jeg frygter, at det får for mange til at fravælge SFO. Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at jeg begynder at tænke over, om det er pengene værd, ligeså snart min datter har et par eftermiddage, hvor hun ikke er i SFO. Vi har råd til det og holder fast i, at hun skal have lov, så længe hun har lyst. Men hvis økonomien er det mindste presset, er det mange penge. De ca. 20.000 om året kan fx være forskellen på, om en helt almindelig familie kommer på sommerferie eller ej. Færre børn går i SFO end tidligere, og dermed er flere børn alene hjemme. Det giver social ulighed. Derfor ønskede vi nedsættelse af SFO-taksten. Men så langt strakte den påståede socialisme i årets budget sig altså ikke. Der skulle jo også være råd til en ny stor vej – prisen for den ville ellers kunne finansiere en takstnedsættelse på SFO til 1400 kr. i 40 år!