Læserbrevet: En af Horsens’ stoltheder er de mange kolonihaver.
I den gamle arbejderby Horsens har det tidligere været en prioritet at sørge for, at de mindre velstillede borgere, som ikke havde råd til store villaer og sommerhuse, skulle have mulighed for at få et lille fristed, hvor man kunne dyrke grønsager og slappe af.
Derfor er vi også stadig en af de byer i Danmark med flest kolonihaveforeninger.
Kolonihaverne kan sammen med resten af naturen omkring Horsens være fristeder for alle borgere i byen. Et sted, hvor man kan gå ture, nyde fuglekvidder og se på biodiversitet – selv myg er der mange af.
Kolonihaverne er bevaringsværdige – de burde fredes. De er kulturhistorie, og de har gennem tiderne sikret grønne oaser i industribyen.
Kolonihaverne er desværre under pres, ligesom mange naturområder omkring byen (Bygholm Ådal og Nørrestrand). Der skal vækstes, bygges nye veje og nye boligområder.
Byrådets flertal – på tværs af normale politiske skel – har en naiv tro på, at blind vækst med flere og flere “kolde” boligområder og højhuse skaber trivsel og velfærd.
Thorvald Emil Jepsen
Byrådets flertal – på tværs af normale politiske skel – har en naiv tro på, at blind vækst med flere og flere “kolde” boligområder og højhuse skaber trivsel og velfærd.
Det burde være modsat. Vi burde først og fremmest arbejde for at få en grøn og bæredygtig by.
Når vi så har det, ja, så kan vi da godt lave lidt vækst, hvis det ikke går ud over naturen og de grønne oaser.